Hvad skal Copydan licensere?

 
Hvor meget skal Copydan licensere? Lone Amtrup, Dansk Journalistforbund, og Holger Rosendal, Danske Medier, krydser klinger på UBVA’s 2012-symposium. Dansk Journalistforbund kræver en løsning fra Danske Medier  Der går penge til spilde i de danske medier. Digital kopiering af avisartikler foregår på næsten alle arbejdspladser, men ingen høster frugten af arbejdet bag. Danske Medier blokerer for Copydan-aftaler på det digitale område. Dansk Journalistforbund, derimod, ønsker Copydan-aftaler på området nu.

Et billede af en indscannet avisartikel ligger i indbakken, når du møder ind på arbejde. Du læser artiklen, og så ryger den videre til den næste indbakke. Sådan ser virkeligheden ud på mange danske arbejdspladser. Men der er ingen, som får betaling for den indscannede avisartikel. Copydan Tekst & Node er meget lidt ambitiøs på det digitale område, og der mangler derfor en Copydan-aftale om det.

Der foregår kopiering i stor stil på de danske arbejdspladser, men hvem skal sørge for, at pengene for det kopierede materiale bliver skrabet ind? Uenigheden er stor mellem parterne, og Dansk Journalistforbund kræver handling omgående.

Det konstaterer Lone Amtrup, juridisk konsulent i Dansk Journalistforbund. Hun henviser til en undersøgelse, som Gallup har lavet for Copydan Tekst & Node. Den viser, at en medarbejder gennemsnitligt kopierer 428 sider digitalt om året.

Men skal Copydan Tekst & Node så ikke bare have en blankolicens, så de kan lave aftaler på det digitale område? Svaret er nej, hvis man spørger Holger Rosendal, chefjurist i Danske Medier.

”Vi ønsker ikke, at Copydan Tekst & Node skal licensere på det digitale område. Copydan blev sat i verden for at klare det, som vi ikke selv kunne klare, og der er bare områder, hvor medievirksomhederne selv kan licensere bedre end Copydan og nå større markeder”, argumenterer Holger Rosendal i diskussionsduel med Lone Amtrup om spørgsmålet: Hvor meget skal Copydan Tekst & Node licensere?

Der er enighed blandt de to duellanter om, at der mangler aftaler på de digitale områder, men stor uenighed om, om aftalerne skal laves af Copydan eller af medievirksomhederne selv. Udgiverne er dog åbne over for muligheden for Copydan-aftaler på områder, hvor de ikke selv kan tilbyde kommercielle løsninger.

”Vi har ikke set nogen initiativer, og vi har ikke tid til at sidde og vente. I ventetiden bliver fødekæden slået i stykker. Vi skal have en Copydan-aftale nu”, siger Lone Amtrup, der mener, at der er rigeligt med områder, hvor en eller flere aftaler sagtens kunne indgås.

Danske Medier mener dog, at man bør sætte det hele i perspektiv, før der kan laves Copydan-aftaler om brug af digitalt materiale.

”Vi må have et totalbillede og se det i en helhed. Vi kan ikke bare afdække et lille hjørne og så fuld fart ud over stepperne. Vores topprioritet er løsninger, som giver brugerne det, de vil have”, siger Holger Rosendal. Han tilføjer, at i den digitale verden findes der andre muligheder for forvaltning af rettigheder end via Copydan-aftaler. Blandt andet har Infomedia – der drives af medierne selv, uden at Copydan er inde over –  haft en meget større indtægt på området, end Copydan nogensinde har haft, siger han.

Fra Dansk Journalistforbund er holdningen klar: Der skal vises vilje til at indgå Copydan-aftaler. For hos brugerne kopieres der digitalt, uanset om der er en Copydan-aftale eller ej.

”Jeg vil tilbage til min formand og bede ham lægge større pres på Danske Medier. Det virker ikke til, at der er en lyst til at løse problemet i fællesskab”, siger Lone Amtrup.

”Jeg skal hjem og bede Copydan om at arbejde hurtigere, men vi er i en økonomisk situation, hvor man skal udvise forsigtighed, og jeg nødt til at tale med mit bagland først”, fortæller Holger Rosendal om arbejdsprocessen med aftalerne.