Digitale fremskridt i undervisningen
Mulighederne for at lave e-læring, som er både lovlig og indbydende, er blevet væsentlig bedre siden 2009.
”Hvor meget samfundsskadelig virksomhed er der i at vise et billede af et DNA-molekyle?”
Sådan spurgte UBVA-formand Morten Rosenmeier på symposiet ”Kan man komme i fængsel for at undervise?” i 2009. Siden da er der sket meget. Når en underviser på universitetet i dag lægger sin PowerPoint op på intranettet, og præsentationen indeholder et billede, han eller hun har fundet på nettet, foregår der ikke længere en krænkelse. ”Den væsentligste ting, der er sket, er, at alle universiteterne har fået indgået en aftale med Copydan Billedkunst, som gør at vi i e-læringssammenhæng nu kan bruge billeder fra Internettet og lærebøger”, fortæller Jens Dam, medlem af UBVA og sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek.
Men det er ikke kun på billedsiden, at e-læringen har fået bedre arbejdsvilkår. ”Der er sket rigtig meget på e-læringsfronten siden 2009”, siger Morten Rosenmeier og fortæller om de mange tiltag, som har fundet sted og de, som er på vej.
”I fremtiden vil man bl.a. i vidt omfang kunne bruge tekster fra internet-hjemmesider i sin e-læring. Det skyldes, at man i Copydan Tekst & Node har besluttet at forsøge en modernisering af aftalerne”, forklarer han.
Reglerne for kopiering får også et ansigtsløft, så de er mere tidssvarende, og begrænsningsreglerne bliver gjort mere enkle. Udviklingen går hurtigt, og behovene ændrer sig også i et højt tempo. Derfor er skolerne nu også selv begyndt at lave e-læring. Blandt andet har Århus Købmandsskole etableret en stor e-læringsenhed, som hedder @dventures. Et ambitiøst projekt ifølge UBVAs formand Morten Rosenmeier.
”Topprofessionelt personale står klar til at hjælpe lærerne med at lave e-læring, quizzer og interaktive film”, fortæller han om projektet.
Men er forlagene og de andre aktører på området så blevet undværlige? Ikke hvis man spørger Cliff Hansen, direktør for Lindhardt & Ringhof.
”Jeg tror, at verden er digital, og vi ønsker at tilbyde lige netop den rigtige e-læring og ikke bare en hvilken som helst e-læring. Men det kræver også tilvænning fra underviserne, som har undervist fra bøger og på tavler i dusinvis af år. Men jeg er sikker på, at med et godt samarbejde får vi et godt digitalt læringsmiljø”, siger han.
Det gode læringsmiljø omhandler ikke kun tovtrækkeri om aftaler og udbud af materialer. Der er også et dominerende økonomisk aspekt i det.
”Jo færre indtægter forlagene og forfatterne har, desto mindre publicerer de – og det er ikke samfundsgavnligt, men skadeligt”, siger Morten Rosenmeier, formand for UBVA.
Men der er stadig et stykke vej endnu. Jens Dam, sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek, nævner udfordringerne ved, at alt materiale ikke er digitaliseret endnu som den største hæmsko. Jens Dam, Cliff Hansen og Morten Rosenmeier er enige om, at den største udvikling foregår i grundskolen.
Og Morten Rosenmeier er optimistisk.
”Jeg er sikker på, at vi vil se gymnasierne og universiteterne etc. følge grundskolernes eksempel. Fremtiden ser lys ud for e-læring. Det tager tid, men vi vil nå derhen”, siger han.